Amerikanske sanktioner mod ICC-dommere: Et forræderi mod international retfærdighed og arven fra “Aldrig igen”

Den 7. februar og 5. juni 2025 fordømte USA under præsident Donald Trump
og udenrigsminister Marco Rubio Den Internationale Straffedomstol (ICC)
som illegitim og politiseret. De indførte sanktioner mod ICC’s
chefanklager Karim Khan og dommerne Solomy Balungi Bossa, Luz del Carmen
Ibáñez Carranza, Reine Adelaide Sophie Alapini Gansou og Beti Hohler som
gengældelse for deres rolle i at efterforske israelske krigsforbrydelser
og forbrydelser mod menneskeheden. Disse foranstaltninger, som omfatter
indefrysning af aktiver og rejseforbud, var udtrykkeligt designet til at
hævne sig på ICC’s udstedelse af arrestordrer mod den israelske
premierminister Benjamin Netanyahu og tidligere forsvarsminister Yoav
Gallant den 24. november 2024 og til at forebygge potentielle anklager
mod ministrene Bezalel Smotrich og Itamar Ben-Gvir for deres rolle i at
fremme ulovlige bosættelser og forværre den humanitære krise i Gaza.
Denne hidtil usete indblanding truer domstolens arbejde og undergraver
den globale forpligtelse til universel ansvarlighed efter Holocaust.

Denne artikel hævder, at det internationale samfund må gå ud over verbal
fordømmelse og håndhæve ansvarlighed, herunder økonomiske og
diplomatiske sanktioner mod Israel og USA, ICC-anklager mod Donald Trump
og Marco Rubio samt aktivering af EU’s blokeringssstatut for at beskytte
domstolen og dens embedsmænd mod amerikansk overgreb.

Israels handlinger i Gaza: Et tilfælde af folkedrab

Konventionen om folkedrab fra 1948 definerer folkedrab som handlinger
begået med hensigt at ødelægge, helt eller delvist, en national, etnisk,
racemæssig eller religiøs gruppe gennem drab, forvolding af alvorlig
legemlig eller mental skade eller pålæggelse af levevilkår beregnet til
at medføre fysisk ødelæggelse. Israels militære operationer i Gaza
opfylder disse kriterier med alarmerende klarhed. Den systematiske
begrænsning af humanitær hjælp, målrettede angreb på civile – herunder
hjælpearbejdere, nødtjenester, sundhedsarbejdere og journalister – og
ødelæggelsen af essentiel infrastruktur som hospitaler viser en bevidst
hensigt om at påføre forhold rettet mod den fysiske ødelæggelse af
palæstinenserne i Gaza og opfylder den juridiske definition af folkedrab
i henhold til artikel II i Konventionen om folkedrab fra 1948. ICC’s
arrestordrer fra 21. november 2024 mod Netanyahu og Gallant, anklaget
for sult som en krigsforbrydelse og forbrydelser mod menneskeheden,
bekræfter denne juridiske vurdering.

Amnesty Internationals rapport fra december 2024 konkluderede
utvetydigt, at Israels belejring, som systematisk nægtede
palæstinenserne adgang til mad, vand, medicinske forsyninger og
brændstof, udgør folkedrab ved at skabe forhold, der er beregnet til at
ødelægge den palæstinensiske befolkning. FN’s særlige rapportør for de
besatte palæstinensiske territorier, Francesca Albanese, identificerede
i sin rapport fra marts 2024 Anatomi af et folkedrab “rimelige grunde”
til folkedrab, idet hun nævnte over 54.607 palæstinensiske dødsfald,
100.000 skader og indespærringen af Gazas befolkning til blot 15
kvadratkilometer, hvilket førte til udbredte sygdomme og sult. Rapporter
om seksuel vold i fangelejre som Sde Teiman indikerer yderligere
folkedrabshensigt, rettet mod palæstinensernes værdighed og overlevelse.

Israelske embedsmænds retorik understøtter disse fund. Præsident Isaac
Herzogs udtalelse fra oktober 2023, der sammenblander alle
palæstinensere med Hamas, antyder en hensigt om at målrette en hel
gruppe, ikke kun kombattanter. Minister Smotrichs opfordring om, at
“ikke et eneste korn af hvede må komme ind i Gaza,” og Ben-Gvirs støtte
til annektering af Gaza og Vestbredden afspejler folkedrabshensigt.
Disse udtalelser og handlinger, støttet af amerikansk militær og
politisk opbakning, overtræder ikke kun international humanitær lov, men
forråder også den universelle forpligtelse til “Aldrig igen,” en
hjørnesten i tiden efter Holocaust.

Undergravning af “Aldrig igen”: Ekkoer fra Nürnberg

Løftet om “Aldrig igen,” født af Holocausts rædsler og indskrevet i
Nürnberg-processerne, etablerede en global forpligtelse til at holde
gerningsmænd til ansvar for grusomheder, uanset deres status.
Nürnberg-processerne retsforfulgte nazistiske embedsmænd for
krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, på trods
af deres indvendinger mod tribunalets legitimitet. USA’s handlinger og
udtalelser spejler nazisternes argument om, at internationale tribunaler
krænker statens suverænitet. Denne parallel er ikke blot historisk, men
dybt symbolsk. Nürnberg-processerne etablerede princippet om, at
enkeltpersoner, herunder statsledere, bærer personligt ansvar for
internationale forbrydelser, et princip kodificeret i Rom-statutten, som
styrer ICC. USA’s sanktioner, der retter sig mod dommere for at udføre
deres retslige pligter, overtræder artikel 70 lit e i Rom-statutten, som
forbyder gengældelse mod domstolens embedsmænd for deres arbejde. Denne
intimiderende handling undergraver Nürnbergs arv ved at beskytte
gerningsmænd mod ansvarlighed og fremmer en kultur af straffrihed, der
forråder forpligtelsen til “Aldrig igen.”

Metaforen om Apophis, Ra og Ma’at

I oldægyptisk mytologi glider slangen Apophis, det afskyelige symbol på
kaos, gennem underverdenen hver nat i forsøget på at fortære Ma’at – den
hellige gudinde for sandhed, retfærdighed og kosmisk orden – og kaste
verden ud i evigt mørke. Seth med sit spyd, Isis med sin magi og Thoth
med sin visdom beskytter Ma’at, indtil daggryet bryder frem, og Ras lys
til sidst besejrer mørkets kræfter.

På samme måde har Israel gennem sine handlinger i Gaza og USA ved at
skærme det mod retfærdighed kastet vores verden ud i mørke. Det
internationale samfund, de 125 medlemsstater i ICC, må nu påtage sig
rollerne som Ma’ats vogtere. Sanktioner mod Israel og USA, som når Seth
gennemborer slangens hjerte, brug af EU’s blokeringssstatut som et
magisk skjold til at beskytte ICC og dets embedsmænd mod amerikanske
sanktioner og brug af juridiske eksperters visdom til at rejse anklager
mod dem, der begår og støtter folkedrab. Sandhedens og retfærdighedens
vogtere må handle beslutsomt for at forhindre verden i at synke ned i
kaos og mørke.

Behovet for beslutsom international handling

Blot verbale fordømmelser af USA’s sanktioner, som udtrykt af ICC,
FN-eksperter og menneskerettighedsorganisationer, er utilstrækkelige til
at modvirke dette angreb på international retfærdighed. Det
internationale samfund må handle beslutsomt for at beskytte ICC’s
uafhængighed og sikre ansvarlighed. For det første bør ICC rejse
anklager mod amerikanske embedsmænd, herunder præsident Donald Trump og
udenrigsminister Marco Rubio, i henhold til artikel 70 lit d og e i
Rom-statutten for forseelser mod retsplejen. Deres eksekutive ordre og
sanktioner udgør bevidste forsøg på at hindre, intimidere og hævne sig
på domstolens arbejde, handlinger der opfylder kriterierne for
retsforfølgelse. Et sådant modigt skridt ville bekræfte ICC’s
forpligtelse til upartiskhed og afskrække yderligere indblanding fra
magtfulde stater.

For det andet skal Den Europæiske Union, med sine 27 medlemsstater, der
er parter i Rom-statutten, aktivere sin blokeringssstatut (Rådets
forordning (EF) nr. 2271/96) for at modvirke de ekstraterritoriale
virkninger af amerikanske sanktioner. Denne forordning, der er designet
til at beskytte EU-enheder mod udenlandske sanktioner, kunne forbyde
overholdelse af amerikanske foranstaltninger mod ICC-dommere og sikre,
at europæiske banker og institutioner ikke indefryser dommernes aktiver
eller begrænser deres aktiviteter. Ved at aktivere blokeringssstatutten
kan EU beskytte ICC’s aktiviteter inden for sin jurisdiktion og
signalere, at den ikke vil tolerere forsøg på at undergrave
international retfærdighed.

For det tredje skal ICC’s medlemsstater styrke deres støtte gennem øget
finansiering, samarbejde om udførelse af arrestordrer og offentlig
bekræftelse af domstolens mandat. Disse handlinger ville modvirke den
afskrækkende effekt af amerikanske sanktioner, som
menneskerettighedsaktivister advarer om kunne afskrække vidner og hindre
efterforskninger i andre konfliktzoner. Manglende beslutsom handling
risikerer at undergrave offentlighedens tillid til det internationale
retssystem og opmuntre andre stater til at følge USA’s eksempel, hvilket
yderligere svækker ICC’s evne til at levere retfærdighed til ofrene for
grusomheder verden over.

Konklusion: Genskabelse af retfærdighedens balance

Amerikanske sanktioner mod ICC-dommere repræsenterer et direkte angreb
på principperne for international retfærdighed, der giver genlyd af
nazistiske embedsmænds trods i Nürnberg og undergraver løftet om “Aldrig
igen.” Israels handlinger i Gaza, karakteriseret ved systematisk
masse-drab med folkedrabshensigt, kræver ansvarlighed, men amerikansk
indblanding skærmer gerningsmænd og fremmer straffrihed. Metaforen om
Apophis, Ra og Ma’at understreger indsatsen: at lade kaos sejre truer
den globale orden, der opretholder sandhed og retfærdighed. Det
internationale samfund må handle beslutsomt, rejse ICC-anklager mod
amerikanske embedsmænd Trump og Rubio for at hindre retfærdighed og
aktivere EU’s blokeringssstatut for at beskytte domstolen og dens
embedsmænd. Kun gennem sådanne beslutsomme foranstaltninger kan
Nürnbergs arv bevares. Ofrene for Israels grusomme aggression kræver og
fortjener retfærdighed.